Ansigtscreme

Der findes et hav af ansigtscremer på det store hudplejemarked. Det kan gøre det svært og uoverskueligt. For nogle er selvfølgelig bedre end andre - men hvilken ansigtscreme er så bedst for dig? Nogle cremer er gode til fedtet hud. Andre til tør hud, sensitiv hud eller irriteret hud. Måske har du allerede fuldstændig styr på, hvilken hudtype, du har. Måske døjer du med specifikke hudproblemer. Men hvis du er i tvivl om, hvilken ansigtscreme du skal købe, så kan du heldigvis læse vores guide herunder. 


Eksklusiv ansigtscreme baseret på den nyeste forskning 

Leder du efter en god ansigtscreme, der bekæmper et specifikt problem? Eller som forbedrer din huds sundhed og udseende? Hos GREENHOUSE Skincare kan du finde gode og virkningsfulde ansigtscremer fra anerkendte hudplejemærker. Vi forhandler blandt andet produkter fra SkinCeuticals, ZO Skin Health og IS Clinical. Vores ansigtscremer tager sig på forskellige måder af din hud og dens specifikke og unikke behov. I vores sortiment finder du både: 

 

  • Dagcreme 
  • Natcreme 
  • Øjencreme 

 

Her på siden finder du desuden både ansigtscremer, der kan bruges af alle hudtyper, og ansigtscremer der egner sig bedst til aldrende hud, sart hud, uren hud eller andre mere specifikke behov.  

 

Hvad er min hudtype?

Kender du din hud? Før du kan give din hud den rigtige behandling og finde den rigtige ansigtscreme, er du nødt til at have styr på, hvilken hudtype du har. Der findes mange forskellige betegnelser for diverse hudtyper. Men de mest normale betegnelser, og dem vi i øvrigt bruger, er: 
 

  • Normal hud
  • Fedtet hud 
  • Tør hud 
  • Kombineret hud 
  • Sensitiv hud

 

Derudover findes der også hudplejeprodukter, der er baseret på formler specifikt målrettet aldrende hud, uren hud og også andre hudtilstande som for eksempel hyperpigmentering og akne. 

 

Normal hud

En normal hudtype er kort fortalt en hud i balance. At denne hudtype bliver kaldt for “normal” skal dog ikke forstås som om, det er den mest almindelige eller den hudtype, som flest har. Normal betyder nemlig bare, at huden har et normalt niveau af fugt og fedt. 

Hvis du kan nikke genkendende til disse udsagn, så har du sandsynligvis en normal hudtype: 
 

  1. Du oplever sjældent de store problemer med din hud, og den er generelt nem
  2. Din hud ser fin ud, også selvom du en gang imellem glemmer at give den fugt eller skipper din aftenrutine
  3. Din hud er blød, og du får sjældent bumser og tilstopninger i huden (men det kan selvfølgelig godt ske en gang imellem)
  4. Dine porer er ikke synlige 
  5. Din hud opfører sig på samme måde, både i sommer- og vinterperioderne 
     

Fedtet hud

Fedtet hud er en af de mest almindelige hudtyper og er måske også den hudtype, der kræver mest, fordi den fedtede hud ofte kan føre forskellige hududfordringer med sig. ‘Fedtet hud’ og ‘uren hud’ hører derfor faktisk også tit sammen, for selvom det ikke behøver at være sådan, så får man ofte bumser og urenheder af denne hudtype. Det sker fordi risikoen for tilstopninger i huden er større på grund af den øgede mængde af fedt. 

Hvis du kan genkende flere af disse udsagn, så har du sandsynligvis en fedtet hud: 

 

  1. Din hud føles ofte fedtet - både med og uden makeup 
  2. Når du rører din hud, kommer der olie på din finger 
  3. Du har tendens til forstørrede porer omkring næse og kinder 
  4. Du har hudorme omkring næse og kinder 
  5. Du har tendens til bumser, der kan sidde overalt i ansigtet 
  6. Din hud kan ikke lide fede cremer 
  7. Din makeup har det med at forsvinde, og det er svært at finde en god foundation, der ikke glider rundt 
     

Tør hud 

Den tørre hud kan tage sig ud på lidt forskellige måder, og ofte, hvis den er meget tør, kan den også minde lidt om den sensitive hud. Den tørre hud mangler tit fugt (vand og olie), og så har den også tendens til at rødme. 

Lyder nedenstående her som dig? Så har du sandsynligvis tør hud: 

 

  1. Din hud strammer, når du (på den overdreven måde) rynker med din næse og pande
  2. Dine porer er nærmest usynlige 
  3. Din hud absorberer alt produkt, den får. Du kan nærmest ikke komme for meget på 
  4. Din hud har en mat overflade og føles tør ved berøring 
  5. Når du lægger makeup, kommer det nemt til at se kaget ud 
  6. Produkter kan have tendens til at svie på din hud
     

Kombineret hud

Hvis du har kombineret hud, så er der forskel på huden i t-zonen (som er ved pande, næse og hage) og på dine kinder. Men faktisk mennesker vil de fleste nok have en form for kombineret hudtype, fordi vi sjældent passer perfekt ind i én kategori med vores hud. 

Hvis flere af de følgende punkter beskriver din hud, så har du sandsynligvis kombineret hud: 
 

  1. Du har tendens til fedtet hud omkring din næse, hage og pande
  2. Du har forstørrede porer omkring næsen
  3. Du udvikler hudorme omkring næsen
  4. Du får ofte dine bumser i t-zonen men sjældent på kinderne eller den øvre del af din pande 
  5. Dine kinder føles mere tørre end din t-zone gør
  6. Du synes, det er svært at finde en foundation, der ligger sig jævnt i hele ansigtet 

 

Sensitiv hud 

En sensitiv eller følsom hud reagerer og skifter nemt udseende alt efter omgivelserne. Det kan for eksempel være ved temperaturskifte eller ændringer i luftfugtigheden men også ud fra de forskellige produkter, du bruger, eller hvis du for eksempel kommer til at berøre dit ansigt for meget. Ofte kan man komme til at forveksle den sensitive hud med en tør hud. Men faktisk er en sensitiv hud nærmere fedtet, hvilket også betyder, at en sensitiv hud også har øget tendens til urenheder og bumser. 

Hvis du kan genkende flere af disse udsagn, så har du sandsynligvis en sensitiv hud: 
 

  1. Din hud ændrer sig, når vejret skifter 
  2. Makeup og visse hudplejeprodukter har tendens til at give dig bumser
  3.  Din hud bliver nemt varm og rød ved for eksempel berøringer, eller hvis du udsætter den for en peeling, ansigtsmaske eller -skrub
  4. Generelt har du nemt til rødme 
  5. Mange produkter svier, når de kommer i kontakt med din hud 
  6. Du har tendens til allergi og udslæt
  7. Din hud kan ændre sig meget - endda fra dag til dag 
     

Har du fundet ud af, hvilken hudtype du har? Så er du klar til at finde de helt rigtige ansigtscremer i vores sortiment. Hvis du stadig er i tvivl, eller du har brug for hjælp til at finde de helt rette produkter, så kan du booke en tid til vejledning i vores klinik. Sammen finder vi frem til netop de produkter, der egner sig bedst til din hud. 
 

En sund hud starter med en god hudplejerutine 

For at opnå en sund og velplejet hud er det ikke helt nok kun at pleje huden med en ansigtscreme. Du skal blandt andet også huske at rense den med en skånsom og effektiv ansigtsrens og også pleje den med en serum, der indeholder gode, beskyttende og nærende ingredienser. Hos GREENHOUSE Skincare anbefaler vi derfor, at din daglige hudplejerutine indeholder følgende produkter: 

  • Ansigtsrens 
  • Tonic 
  • Serum 
  • Ansigtscreme med SPF 30 eller 50
  • Øjencreme  
     

Et par gange om ugen vil det også være en rigtig god idé at tilføre lidt ekstra pleje til dit ansigt ved at gå ind med en ansigtsmaske. En ansigtsmaske kan med fordel bruges som natmaske, så den får god tid til at arbejde sig ind i din hud. 
 

Videnskabeligt funderet hudpleje fra dygtige hudplejebrands

Hos GREENHOUSE Skincare forhandler vi anerkendte hudplejeprodukter, som er skabt på baggrund af den nyeste dermatologiske forskning. Vores ansigtscremer er derfor også til dig, der ønsker eksklusiv hudpleje, som professionelle dermatologer fra hele verden både anvender og anbefaler. I vores udvalg af ansigtscremer finder du blandt andet følgende eksklusive hudplejebrands: 
 

SkinCeuticals

SkinCeuticals er skabt i USA og bliver anvendt af både dermatologer og plastikkirurger til blandt andet at korrigere tegn på aldring, ligesom at produktet bliver brugt til at beskytte og bevare en sund hud. Når det kommer til klinisk hudpleje, så er der ingen tvivl om, at SkinCeuticals er et af de mest veldokumenterede brands på markedet. Hos GREENHOUSE Skincare anbefaler vi blandt andet denne ansigtscreme fra SkinCeuticals: 

  • SkinCeuticals A.G.E Interrupter: Denne ansigtscreme er til dig, der har moden og tør hud. Cremen hjælper med at beskytte hudens barriere og mindsker ubehag ved for tør hud. Ved dagligt brug vil du se synlig forbedring af hudoverfladens tekstur, spændstighed og også give en mere ensartet hudtone. 
     

iS Clinical

iS Clinical er en klinisk og eksklusiv hudplejeserie, som er baseret på innovative teknologier og botaniske ingredienser. Produkterne herfra består af resultatorienterede, anti-aging hudplejeoptimerende formler. Vi anbefaler blandt andet: 

  • iS Clinical Reparative Moisture Emulsion: En intens fugtighedscreme, der indeholder planteekstrakter, peptider og kraftfulde antioxidanter af farmaceutisk kvalitet. Cremen indeholder også Extremozyme, som ifølge kliniske, veldokumenterede undersøgelser er med til at forebygge og reparere DNA-skader.
     

ZO Skin Health

ZO Skin Health er udviklet af den amerikanske dermatolog Dr. Zein Obagi, som de sidste 50 år har forsket i at opnå de bedste resultater inden for sund hud. ZO Skin Health er indbegrebet af innovative hudplejeprodukter. Nøgleingrediensen i alle ZO Skin Healths produkter er retinol, som er det eneste videnskabeligt dokumenterede ingrediens, der har en effekt på aldersforandringer. Hos GREENHOUSE Skincare anbefaler vi blandt andet: 

  • ZO Skin Health Wrinkle + Texture Repair: Denne fantastiske anti-age ansigtscreme er god til alle med en moden hud. Ved hjælp af 0,5% retinol og mikroemulsionsteknologi bidrager dette produkt både til at reducere fine linjer samtidig med at det forbedrer hudens tekstur og fasthed.